Hvad gør dansk pædagogik til noget særligt?

Pædagogikken sætter fokus på det hele barn, det glade barn og barnets sociale kompetencer. Den tilgang bygger på en bevidsthed om, at barnet i sig selv har en indbygget kraft, som pædagogerne skal styrke og udvikle. Formålet er at opbygge barnets selvværd og selvforståelse, så det får en fornemmelse af, hvem det er.

Hvorfor inddrage H.C. Andersens eventyr?

Eventyr skaber sammenhænge og giver barnet en fornemmelse af meningen med livet og en forståelse for verden omkring sig.  H. C. Andersens eventyr kan det særlige at tale til børn og voksne på en gang. De fortæller om den menneskelige natur og gør det med stor sympati for børnene. De er universelle, højaktuelle og forstås på tværs af landegrænser, alder og uddannelsesmæssig baggrund. 
 

Hvorfor Grundtvig?

Hos Grundtvig er der en snæver sammenhæng mellem erfaring og læring. Livet kommer før oplysning. Børn har en egenværdi – de er ’nogen’ og ’noget,’ før de begynder at lære. ”Phantasie og Følelse hører ligesaavel til et ordentligt Menneske som Forstand”. Folkeoplysning og dannelse er nøgleord. Gennem livet lærer vi og ændrer opfattelse af, hvem vi er. For Grundtvig er dannelse en livsvarig proces.
 

Hvorfor dannelse?

Dannelse er et udtryk for den proces, der former personligheden og foregår i en vekselvirkning mellem den enkelte og omverdenen. Vi bygger vores verden på de ideer og tanker, vores forgængere har fostret. Dem skal vi forholde os til, for at vide hvem vi er, hvor vi kommer fra, og hvor vi skal hen. Dannelse går hånd i hånd med følelsen af både fællesskabet og vekselvirkningen mellem den enkelte og omverdenen.

Hvad er deltagernes udbytte?

Deltagerne rejser fra et højskoleophold med et nyt perspektiv på børne- og menneskesyn, indsigt i danske værdier som tillid, ligeværdighed og respekt for barnets rettigheder. De får en tilgang til læring, hvor fantasi, idérigdom og fortællelyst er i centrum. De oplever et fællesskab, nye venskaber og relationer på tværs af sprog, alder og baggrund.

Hvordan begyndte projektet?

I 2017 kom Dong Ruixiang til Nordfyns Højskole med det første hold kursister bestående af pædagoger, børnehaveledere og journalister. Siden har mere end 250 deltagere været på kursus, og projektet har bredt sig som ringe i vandet.

Hvor og hvordan foregår det?

Kursusforløb af to til 12 ugers forløb foregår primært på Nordfyns Højskole. Sideløbende gennemfører vi lærings-og kulturturismeforløb af 8-12 dages varighed, som foregår på Fyn med afstikkere til resten af landet.

Hvorfor højskole?

Deltagerne udfordres på holdninger og idéer gennem fællestimer, foredrag og hverdagen sammen med andre. De får nye sociale, personlige og faglige perspektiver og mulighed for refleksioner over tilgang til læring og livets store spørgsmål.

Hvem er målgrupperne?

I Asien henvender vi os til pædagogstuderende, pædagoger, børnehaveledere samt børnefamilier, børn på camps og andre specialgrupper, som er interessereret i kulturudveksling. I Danmark er målgruppen seniorpædagoger med lyst til et ophold i Kina samt undervisere og samarbejdspartnere.

Hvordan udbreder vi projektet?

Vi har hundredvis af ambassadører, som har været på kursus og i et undervisningsforløb. Projektet udbredes via samarbejdspartnere i Kina på sociale platforme og via ambassadører og deres kontakter.

H.C. Andersen og Kina

Stort set alle i Kina kender H. C. Andersen. Hans navn dukker først op i Kina i 1913, og året efter bliver han for første gang oversat til kinesisk. Første udgivelser er i 1918. Siden da har der været utallige oversættelser og udgivelser, og Andersen er fortsat obligatorisk læsning i skolerne. Mao var glad for eventyrene og modsat en række andre store internationale forfattere og filosoffer var det under kulturrevolutionen tilladt at læse den danske digters værker.
 

Grundtvig og Asien

Flere lande i Asien kender til Grundtvig. I Kina opstod interessen i begyndelsen af det 20. århundrede. I 1920’erne og i begyndelsen af 30’erne steg interessen i takt med, at flere reformatorer erkendte, at vejen til økonomisk og politisk fremgang skulle ske gennem landsbyernes og landbobefolkningens udvikling. I slutningen af 30’erne faldt interessen for Grundtvig. Med oprettelsen af Folkerepublikken i 1949 blev Sovjetunionen den nye model for uddannelsesområdet.