Marianne Olesen oplevede, at børn er børn – uanset om de vokser op i Danmark eller Kina. 

Efter næsten fire årtier som pædagog valgte Marianne Olesen at gå på efterløn. Men i stedet for at trappe helt ned, tog hun imod en helt ny udfordring: tre uger som frivillig dansk pædagog i kinesiske børnehaver gennem Learn For Life.

"Jeg valgte at gå på efterløn, mens jeg stadig er ung og stærk nok til at prøve noget nyt i livet – måske Kina," skrev hun, da hun søgte om at komme med i projektet. Valget blev en oplevelse, der både fagligt og personligt satte spor. Marianne tog af sted i maj og var i tre naturbørnehaver i Shijiazhuang, som ligger syd for Beijing samt Weihai og Luoyang.

Naturen som pædagogisk rum
Marianne har arbejdet 35 år i børnehaver – de fleste i en skov- og idrætsbørnehave. Natur, bevægelse og fællesskab har været den røde tråd gennem hele hendes arbejdsliv.

Det var netop disse kompetencer, hun tog med til Kina samt en klar holdning til, at pædagoger skal være positive rollemodeller for børn.
”Når vi selv er nysgerrige, legende og tør være lidt utraditionelle, bliver det lettere at engagere børnene og vække deres interesse. Jeg tror på, at det skaber tillid, glæde og ægte relationer, når man er autentisk, tør give lidt mere af sig selv – og indimellem også tør gøre lidt grin med sig selv.
 

At lege i stedet for at forklare

Marianne oplevede stor interesse fra både børn, pædagoger og forældre. Især hendes tilgang til leg vakte nysgerrighed.

Hun arbejdede med bevægelseslege, stopdans, sanglege og rim med bevægelser. Samtidig tog hun naturen aktivt i brug. Regnvejr, skrænter, grene, sten, bær og hængekøjer blev en naturlig del af aktiviteterne. Hun introducerede også noget, som overraskede mange kinesiske pædagoger, nemlig at børn kan godt bruge rigtigt værktøj - også save og dolke.

For Marianne handler god pædagogik om, at voksne deltager aktivt sammen med børnene. "Pædagogerne skal være aktive sammen med børnene. De skal turde lege og fjolle. Ikke forklare og planlægge alt."

Hun oplevede samtidig, at længerevarende projekter var en ny tanke for mange. "De kinesiske pædagoger skal i højere grad tænke i projekter, som strækker sig over dage eller uger – i stedet for én lektion."
 

Kropssproget blev det fælles sprog

”Leg, mimik, bevægelse og smil viste sig ofte at være langt stærkere end digitale oversættelser,” fortæller Marianne, som trods sprogbarrierer ret hurtigt fandt en nonverbal måde at kommunikere med børnene på.

I de første to uger havde Marianne også glæde af Learn for Lifes kollega i Kina, Ann Guo Skov, som hjalp med oversættelse. Det var især vigtigt på faglige møder med pædagoger og forældre. Her var interessen især rettet mod natur og udeliv, leg og dansk pædagogik generelt. Inden afrejse fra Danamrk forberedte hun tre præsentationer: én om sig selv, én om sin danske børnehave og en tredje om Den styrkede pædagogiske læreplan. Alle tre viste sig at blive flittigt brugt.

 

Et ophold fyldt med fleksibilitet

Marianne boede undervejs på forskellige hoteller – fra meget enkle til komfortable – og én periode i en børnehave.

Arbejdsdagene var lange. Hun arbejdede typisk syv til otte timer om dagen med en pause midt på dagen samt fem-seks timer om lørdagen. Dertil kom sociale arrangementer og sightseeing, som ofte blev planlagt spontant.

Netop fleksibilitet mener Marianne er afgørende for kommende deltagere. De skal være parate til at stå på egen ben, være omstillingsparate, hurtige til at få nye idéer og turde improvisere.

Børn er børn

Det stærkeste og måske mest overraskende indtryk Marianne tog med sig hjem er, hvor meget danske og kinesiske børn egentlig minder om hinanden trods kulturforskelle.

"De optages af de samme ting som danske børn – smådyr, sten, vand og mudder. De har den samme nysgerrighed, den samme legelyst og den samme glæde ved naturen.”

For Marianne blev opholdet i Kina en påmindelse om, at relationer, leg og fælles oplevelser er et universelt sprog, og at pædagogik først og fremmest handler om at møde børn med nærvær, tillid og mod til selv at være en del af legen.