
Hvad kan voksne gøre, så børn bliver nysgerrige og empatiske voksne? En vej er at vise tillid og respektere, at børn fra fødslen har kompetencer og en iboende kreativitet.
Strategi og værdier
Learn for Life har som overordnet mål at inspirere voksne til at finde de veje i opdragelse og læring, som medvirker til at gøre børn og familier livsduelige. Opgaven løses gennem kulturudveksling og kurser med leg og fællesskab i centrum.
Dansk børne- og menneskesyn
Overskriften er formidling af det danske børne- og menneskesyn på en måde, der sætter refleksioner i gang hos deltagerne. Det sker, når de med nye øjne vurderer deres egen tilgang til pædagogik og livskvalitet ud fra en oplevelse af, hvad det er, der gør livet værd at leve.
Foreningens værdier
Fantasi
Dannelse
Aktiv læring
Kreativitet
Fællesskab
Fire udviklingsspor
-
1. Forløb af 2-3 ugers varighed
-
Forløb er målrettet:
-
Pædagoger og ledere
-
Forældre med og uden børn
-
Pædagogstuderende
-
-
2. Kulturaktivteter og -udveksling
-
Dele af pædagogikken kombineres med kultur- og oplevelsesprægede aktiviteter målrettet forældre og børn, herunder: Læringsture og events i form af seminarer, teater- og kunstprojekter, som bidrager til fortællinger med H.C. Andersen og livsoplysning som omdrejningspunkt.
-
3. Learn for Life som samarbejdspartner
Indsatsen skal koordineres med nye partnere, bl.a. uddannelsesinstitutioner, højskoler og forskningscentre. Vi sætter desuden fokus på et stærkt strategisk samarbejde med kultur- og turismeaktører.
-
4. Implementering i Kina/Asien
-
En opgave er at udbrede kendskabet i Kina og andre asiatiske lande. Midlerne er danske undervisere, materialer og værktøjer. De første skridt i den retning af en række onlinekurser og det årlige China Denmark Education Forum, som senest i 2022 havde mere end to millioner seere.
